Tandbehandlinger

Tandbehandlinger hos Tandlægerne i Ballerup

Vi tager alle vores tandbehandlinger seriøst – læs mere herunder, omkring hvad vi kan tilbyde dig!

 

Tandfyldninger

Det er med en tandfyldning muligt at erstatte en manglende eller defekt del af en tand, og behovet for en tandfyldning kan opstå af forskellige årsager.
En fyldning kan lukke huller i tænderne, men kan også erstatte dele af en knækket tand, og derved er det muligt at bringe tandens funktion og form tilbage.

Hvornår skal der laves en tandfyldning?

Den mest udbredte årsag er et hul i tanden eller knækket tand, dog kan der også behandles med tandfyldning i følgende tilfælde:

  • Kosmetiske årsager
  • Blottede tandhalse
  • Slidte tænder (for eksempel ved syreskader)

 

Tandimplantat

Et tandimplantat kan erstatte en mistet tand uden at involvere de øvrige tænder i tandsættet. Denne løsning vil som udgangspunkt være det tætteste, man kommer på en naturlig tand.

En af de store fordele ved tandimplantater er, at de både ligner og mærkes som rigtige tænder. Du skal dermed ikke være bekymret for, at dine tandimplantater skiller sig ud og vækker unødig opsigt.
Et tandimplantat er som udgangspunkt en langtidsholdbar løsning, som man vil have glæde af i adskillige år.

Hos Tandlægerne i Ballerup har vi en ekstern kirurg tilknyttet klinikken, og alle tandimplantat operationer udføres af en specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi.

 

Tandkroner

En tandkrone fungerer som en hætte eller kappe, som sættes på den resterende del af en knækket eller på anden vis beskadiget tand. Formålet med en krone er at styrke tanden og derved minimere risikoen for fremtidige skader.

Vi vil som udgangspunkt anbefale at få lavet en kronebehandling i følgende tilfælde:

  • Store revner
  • Store huller
  • Knækket eller på anden vis beskadiget tand
  • Dårlige fyldninger fra tidligere behandlinger
  • Rodbehandlede kindtænder

 

Paradentose

Parodontitis – bedre kendt under navnet paradentose – er en betændelsestilstand, der er opstået i tændernes støttevæv, hvilket resulterer i, at kæbeknoglen nedbrydes og tænderne dermed kan løsne sig.

Hvordan opstår parodontitis / paradentose?
Tandkødsbetændelse, der ikke behandles i tid kan udvikle sig til Paradentose. Derfor er det vigtigt at gribe tidligt ind ved at være omhyggelig med at fjerne tandsten og bakterier i tandkødslommen og afglatte rodoverfladen. Dette kan almindelig tandbørstning ikke klare, hvorfor regelmæssig tandrensning anbefales. Fjernes bakterier i tandkødsranden ikke, giver det anledning til, at de spreder sig til de dybereliggende væv i tandkødet og ved tandroden, hvilket bevirker, at kæbeknoglen langsomt nedbrydes.

Behandling af paradentose
For at finde den rette behandling af paradentose, er det nødvendigt, at vi foretager en grundig undersøgelse med måling af tandkødslommerne. Behandlingen planlægges ud fra en vurdering af blandt andet tandkødslommernes dybde, der indikerer hvor meget kæbeknoglen er nedbrudt. Som regel består en behandling af en udvidet tandrensning med rensning og afglatning af tændernes rodoverflade (tandrodsrensninger). Desuden er en central del af behandlingen, at vi vejleder i korrekt tandpleje derhjemme.

 

Rodbehandling

En rodbehandling har til formål at fjerne inficeret nervevæv og rense tandens rodkanaler.

Årsager til rodbehandling
Den hyppigste årsag til, at vi rodbehandler en tand, er hvis der er eller har været et dybt cariesangreb tæt på tandens nerve, hvorved bakterier har kunnet inficere tandens nevevæv. En rodbehandling kan også være nødvendig, hvis du har slået en tand (traume) eller hvis tanden har en dyb revne.

Sådan foretages rodbehandling
Behandlingen indledes med en grundig undersøgelse og et røntgenbillede for at få et overblik over problemets omfang og for at vurdere tandens rodforhold. Selve behandlingen har til formål at fjerne det inficerede nervevæv og rense rodkanalerne grundigt. Du bedøves naturligvis så du ikke mærker indgrebet.

 

Tandretning

Få smukke tænder med usynlig bøjle.

Hos Tandlægerne i Ballerup kan du få rettet dine tænder med en moderne og gennemsigtig bøjle. Få rettettænder skånsomt og effektivt, hvad end de er skæve, har stort mellemrum eller er for tætsiddende.
ClearCorrect er en gennemsigtig bøjle, som kan rette tænderne på en nænsom og diskret måde uden, at omgivelserne bemærker det. Udviklingen af skinnerne har medført, at du med CleaCorrect undgår en række af de ulemper, der ofte forbindes med de traditionelle bøjler (togskinner).

Hos os tilbyder vi dig en gratis og uforpligtigende forundersøgelse ved én af vores tandlæger, hvor der tilbydes en 3D-scanning af dine tænder.

TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE

Tandlægerne i Ballerup er en privat tandklinik der også tilbyder tandpleje for børn og unge. I Danmark er der frit valg af tandlæge, så børn og unge kan også vælge at gå til tandlæge hos en privatpraktiserende tandlæge Vi henvender og primært til småbørns/børne- forældre i Ballerup, Måløv, Smørum, Herlev samt omegn. Er du patient på klinikken og ønsker at have os som tandlæge for dit barn, så kontant os endeligt.

Vi er tre tandlæger alle med erfaring fra børnetandplejen og vores mål er, at tandlægebesøget skal være nemt og trygt for både forældre samt deres børn. Den personlige relation og tillid er altid i højsædet når vi behandler, og en del forældre er tryggere ved at deres vante tandlæge også er deres barns/børns tandlæge. Vi betragter os selv som en ”familie-klinik” hvor i som patienter kan følges ad- små såvel som store.

Som børnepatient på en privat tandklinik ydes der altid tilskud til tandbehandlingen fra det offentlige, dette kaldes ”fritvalgsordning”. Oftest vil dette betyde et tilskud på 65% fra det offentlige, og en egenbetaling på 35% frem til barnets 16. år, herefter ydes der 100% tilskud. Det er dog meget vigtigt at man forud for det første besøg informerer sit kommunale tandtilbud om, at man ønsker at benytte et privat tandplejetilbud. Der skal være indgået en kontrakt mellem kommunen samt den private tandklinik inden behandling.

Vi er selvfølgelig altid behjælpelig ved spørgsmål

 

Tandlægeskræk

Vi tager din tandlægeskræk seriøst, og du er altid i gode hænder hos os, hvad enten du bliver mødt af vores tandlæger, eller klinikassistenter. Du kan være sikker på, at vi forstår os på din angst og tager den meget seriøst. Vores store ønske er at give dig en god oplevelse, så du kan slippe af med din tandlægeskræk.

For at kunne hjælpe dig bedst muligt, så beder vi dig om at oplyse, at du lider af tandlægeskræk, når du bestiller tid til en konsultation. Dette giver os mulighed for at forberede os ordentligt og sætte god tid af til konsultationen.

 

Tandlæge i Ballerup - tandbehandlinger

 

Tandlægerne i Ballerup – Kontakt os for mere information!

Er du nervøs når det kommer til tandlægen, eller er det måske økonomien der presser på? Så husk at melde dig ind i Danmark – De kan være med til at lette det finansielle lidt.